Ny aftale

Historisk reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof

03-12-2025

Ny aftale er den mest ambitiøse og bindende reduktion af kvælstofudledninger i Danmark nogensinde og leverer to tredjedele af det samlede indsatsbehov. Med aftalen skifter vi fokus fra, hvad der udbringes på marken, til mængden af kvælstof der udledes i vandet, og hvad vandet kan holde til. Aftalen skaber et sikkerhedsnet under den grønne treparts historiske arealomlægningen og viser dermed vejen til et renere og sundere vand i vores fjorde og langs vores kyster i Danmark.

Regeringen (S, V, M) har sammen med partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (SF, LA, K og RV) indgået en aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger, og hvordan landbrugerne skal kompenseres for at reducere deres udledninger.

Aftalen introducerer en helt ny måde at regulere markernes udledning af kvælstof til vandmiljøet. Vi går fra at have fokus på, hvad der sker på markerne, til udledningerne af kvælstof til vandet, og hvad vandmiljøet kan holde til. Derfor vil landbrugerne fra 2027 få en kvote for deres udledninger ud fra, hvor meget deres vandopland skal begrænse udledningerne af kvælstof til vandet. Kvælstofkvoterne justeres i takt med, at der kommer nye målinger af, hvor meget kvælstofudledning vandmiljøet kan klare, og i takt med at landmændene omlægger til natur. Den midlertidigt forhøjede kvælstofregulering udfases i takt med, at landmændene udtager jord og dermed begrænser deres udledning.

Aftalen skaber en mere effektiv begrænsning af kvælstofudledninger, samtidig med at den giver den enkelte landbruger fleksibilitet og kompensation for omkostningerne. Den nye reguleringsmodel indebærer et højere reguleringstryk på ca. 7.900 ton kvælstof. Herudover hentes yderligere ca. 1.700 ton fra kvælstofreducerende tiltag på markerne, der tidligere har ligget uden for markreguleringen. Samlet set skønnes reguleringen således at bidrage med ca. 9.600 ton kvælstofreduktioner fra landbruget i et scenarie uden arealomlægning. Dertil kommer yderligere ca. 500 ton kvælstofreduktion fra spildevandsrensning. Sammenlagt skønnes kvælstofreguleringen og den aftalte spildevandsindsats at reducere med ca. 10.100 ton kvælstof, hvilket er mere end to tredjedele af det samlede indsatsbehov for at leve op til vandrammedirektivets mål for de danske kystvande. Det er et helt afgørende skridt for at genskabe livet i havet.

Aftalen styrker også naturen og økologien. Med aftalen sættes der et mål om at skabe 10 signaturprojekter med større sammenhængende naturområder frem mod 2035 i samarbejde med kommuner, lokale treparter, organisationer, lodsejere og fonde. Og reguleringen kan stille landbrugere, der omstiller til økologi, bedre.

Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus, siger:

Der har været meget snak om en ny kvælstofregulering i årevis. Nu indfører vi den. Det er en helt nødvendig brik i den grønne trepart. Nødvendig for, at vi kan genoprette livet i de danske farvande. Derfor er jeg rigtig glad for, at aftalepartierne i dag har taget ansvar for, hvordan vi fremover skal indrette kvælstofreguleringen mere målrettet og effektivt til gavn for både naturen og landbruget.

Hovedpunkter fra aftalen:

Hovedformålet med treparten er arealomlægning. At tage de jorde ud, der forurener vores kyster og fjorde for meget. I takt med, at jordene tages ud, udfases den midlertidigt forhøjede regulering.
Aftalen vil sikre markant større reduktion i udledningen af kvælstof fra landbruget på ca. 7.900 ton mod 3.500 ton fra den nuværende kvælstofregulering (MR).
Med kvælstofreducerende tiltag på yderligere ca. 1.700 ton, der tidligere har ligget uden for markreguleringen, og som nu bliver inkluderet i den nye kvælstofreguleringsmodel, giver den nye regulering dermed en reduktion på skønnet ca. 9.600 ton kvælstof om året før arealomlægning. Det er en betydelig forøgelse af reduktionerne i kvælstofudledninger i forhold til i dag, hvor MR og andre indsatser på marken henter 4.300 ton.
Dertil kommer yderligere ca. 500 ton kvælstofreduktion fra forbedret spildevandsrensning. Sammenlagt skønnes den nye kvælstofreguleringsmodel og spildevandsindsatsen at reducere udledningen af kvælstof med ca. 10.100 ton, hvilket er mere end to tredjedele af det samlede indsatsbehov for at leve op til vandrammedirektivet.
Hvert kystvandopland får en grænse for, hvor meget kvælstof markerne i oplandet må udlede. Grænsen omsættes til udledningskvoter, som fordeles mellem landbrugere, og som bestemmer, hvor meget den enkelte landbruger må udlede.
Aftalen tilskynder landbrugeren til at tage jorder med vådlægningspotentiale ud af drift i stedet for at dyrke dem. For at understøtte, at jorderne inden for en kort årrække bliver til vådområder og natur, indeholder aftalen en trappe med de trin landmændene og kommunerne i de lokale treparter skal tage år for år. Trappen skal sikre både en hurtig og langsigtet gevinst for vandmiljø, natur og biodiversitet, fordi jorden tages ud af drift fra start, mens landbrugeren løbende derefter forpligtes stadigt mere på at indgå i omlægningen til ny natur.
For landbrugeren kan der være omkostninger forbundet med tilpasningen for at reducere udledningen af kvælstof og efterleve den nye regulering. Det kompenseres med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik.
Der ydes i de første år også tillæg til sårbare jorder, generel omstillingsstøtte til bl.a. opstart af kvotehandel samt målrettet omstillingsstøtte til kvægbedrifter.
Fra 2032 sættes et loft for kompensationen, som følger den forudsatte fremdrift i arealomlægningen til natur. Loftet bliver sænket gradvist frem mod 2035. Reguleringen udfases på sigt i takt med arealomlægningen.
Landbrugerne får med den nye reguleringsmodel fleksibilitet og nye muligheder, som de kan tage i brug for at nedbringe udledningen af kvælstof. Der bliver flere muligheder i forhold til valg af afgrøder, gødning på markniveau, mulighed for kvotehandel, skifte til fx økologi, større fleksibilitet ift. tidspunktet for etablering af efterafgrøder m.m.
Med aftalen får landbrugerne ro og klarhed om erhvervets fremtidige rammevilkår, når de skal beslutte, hvordan de vil gå ind i ordningerne for at omlægge landbrugsjord til natur.
Aftalen understøtter også, at den massive arealomlægning skal blive til mere og bedre natur, hvor landbrugere og lodsejere får nye muligheder til mere natur på arealerne, og staten, kommuner og fonde mfl. går sammen om store sammenhængende naturområder.
Aftalen afsætter omkring 345 millioner til at styrke vilkårene for natur og biodiversitet. Aftalepartierne har blandt andet sat et mål for, at der skal laves mindst 10 signaturprojekter frem mod 2035.