Vådområder er en af de mest effektive måder at nedbringe mængden af kvælstof, der ledes videre ud i fjord og hav. Med nye ordninger bliver det både muligt for den enkelte lodsejer at etablere små vådområder, og man vil også kunne gennemføre meget store, statslige vådområdeprojekter. Det er en vigtig del af en ny aftale, partierne bag den grønne trepart netop er blevet enige om. Hidtil har der været fokus på at lave vådområdeprojekter med mange involverede lodsejere og med kommunerne som projektansvarlige, men den nye aftale giver flere muligheder og mere fleksible rammer i det arbejde, som skal være med til at bringe livet tilbage i det danske vandmiljø.
”Vådområder er en vigtig brik i det store puslespil, vi er i gang med at lægge for at få liv tilbage i havet og fjordene. For at få den grønne trepart til at lykkes er det vigtigt, at pengene kommer hurtigt ud og gør gavn, og jeg er meget glad for, at vi nu kan brede viften af muligheder ud. I fremtiden vil der simpelthen være flere lodsejere, der hurtigt og uden lange ansøgningsprocedurer kan sætte gang i vådområdeprojekter”, siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus.
En af fordelene ved den nye ordning for små vådområder er, at det bliver mere enkelt for lodsejeren at indberette et projekt og få det godkendt uden for megen myndighedsbehandling, så vejen fra idé til etablering bliver kort.
Fra 2025 til 2027 afsættes der desuden en milliard kroner fra arealfonden til indsatsen med store statslige vådområdeprojekter. Der er også 250 millioner kroner til erstatningsjorder, der bruges til jordbytte. På den måde kan landbrugeren bidrage til arealomlægning og samtidig fastholde sin landbrugsproduktion.
Aftalen om udmøntning af de mange millioner fra kvælstoframmen i Danmarks Grønne Arealfond er indgået af kredsen bag ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre).
Den nye udmøntningsaftale kommer i forlængelse af en aftale fra midten af april, hvor der blev opnået enighed om at omlægge EU’s landbrugsstøtte, så 5,3 milliarder kroner fra EU’s såkaldte CAP-midler bliver kanaliseret over i omlægningen af dansk natur og landbrug. Pengene skal bruges fokuseret på at nedbringe kvælstofudledningen gennem omlægning af arealer fra landbrug til natur, og med denne del af udmøntningen blev der bl.a. sikret finansiering af lavbunds- og kvælstofindsatsen, og der fastlægges konkrete rammer for udtagning af marker.