Arealfonden

Foto: Naturstyrelsen.

Arealfonden spiller en afgørende rolle i at gøre danmarkskortet grønnere. Arealfonden støtter projekter som skovrejsning, permanent ekstensivering, etablering af vådområder og udtagning af lavbundsjord.

Aftalepartierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er enige om at gennemføre et paradigmeskifte på kvælstofområdet, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet.

Arealfonden fungerer som en samlet paraply for de statslige aktiviteter, der handler om grøn arealomlægning. Midlerne i fonden går til indsatser, der bl.a. er med til at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet, reducere CO2-udledninger og skabe flere områder til natur. Fonden er ikke en selvstændig organisatorisk enhed, men består af mange indsatser samlet i én indgang. Der afsættes et historisk højt beløb på omtrent 43 mia. kr. til indsatserne i Danmarks Grønne Arealfond.

Heraf afsættes:

  • ca.: 12,3 mia. kr. til de kvælstofreducerende indsatser i arealfonden
  • ca. 9,4 mia. kr. til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer
  • ca. 22 mia. kr. til skovrejsning frem mod 2045.

Du kan finde mere information om de enkelte ordninger hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ved at trykke på dette link: www.sgav.dk

 

 

"Arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet"
- Tekst fra Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

Indsatser i arealfonden


Nedenfor kan du læse mere om de hovedaktiviteter som Arealfonden består af.

Skovrejsning er med til at forbedre vandmiljøet via reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande på privatejede landbrugsarealer. De nye skove bidrager også til at binde CO2 og beskytte drikkevandsressourcer.

Etablering af vådområder er med til at forbedre vandmiljøet ved henholdsvis at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande og reducere udledningen af fosfor til søer.

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder er en effektiv indsats til at reducere CO2-udledningen. Udtagningsindsatsen består af at udtage kulstofrige lavbundsjorder af landbrugsdrift og vådlægge arealerne for at bremse dannelsen af kulstof i jorden. 

Permanent udtagning af landbrugsjord fra landbrugsdrift bidrager til at mindske udledningen af kvælstof og CO2. Ekstensivering af arealer vil samtidig bidrage til at sikre gode vilkår for biodiversiteten.

Jordfordeling er en metode, der med fordel kan benyttes, når flere arealer skal skifte ejer samtidig. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der skal gennemføres et projekt, hvor landbrugsjord skal tages ud af almindelig landbrugsdrift og indgå i et vådområde, en skov eller lignende. Den konkrete jordfordeling forestås af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.