EU-samarbejdet

Foto: Colourbox

EU sætter rammerne for en stor del af Danmarks miljø- og landbrugspolitik. Ministeriet for Grøn Trepart arbejder for at fremme danske interesser og understøtter en progressiv miljø- og landbrugspolitik.

Siden Danmark i 1973 officielt blev medlem af EU (dengang EF), har en stor del af arbejdet med dansk miljø- og landbrugspolitik bygget på EU´s miljø- og landbrugspolitik.

EU-samarbejdet har blandt andet medført, at vi i Danmark har forpligtet os til at bevare truede naturtyper og arter, beskytte og genoprette vores vandmiljø og gennemføre EU’s fælles landbrugspolitik.

Ministeriet for Grøn Treparts rolle i EU

Rammerne for dansk miljø- og landbrugspolitik fastsættes i høj grad i EU, hvor EU-medlemslandene forhandler om og fastsætter fælles europæiske målsætninger, eksempelvis inden for vandmiljø og biologisk mangfoldighed.

Ministeriet for Grøn Trepart arbejder for at fremme danske interesser og støtter en progressiv miljø- og landbrugspolitik i EU. Ministeriet deltager i forhandlingerne gennem rådsarbejdsgrupper, komitéer og ekspertgrupper under EU-Kommissionen. EU forhandler på vegne af Danmark og andre medlemslande i de fleste internationale fora, når internationale miljøaftaler skal vedtages.

Ved oprettelsen af Ministeriet for Grøn Trepart overgik udmøntning og administration af midler fra EU’s fælles landbrugspolitik til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), mens deltagelse i landbrugs- og fiskerisamarbejdet i EU og internationalt forblev i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På landbrugsområder indgår SGAV fortsat i samarbejdet med Kommissionen og arbejdsgrupper i Rådet.

SGAV deltager i udformning af forordninger, direktiver m.v. i EU, som har med miljø og landbrug at gøre. SGAV indgår i ekspert- og rådsarbejdsgrupper samt i komitéer og deltager i forberedelsen af arbejdet i de overordnede EU-organer som Specialkomiteen for Landbrug (CSA), Coreper samt Ministerrådet.

Ministerrådsmøder

Miljøministeren deltager i ministerrådsmøder i Bruxelles og Luxembourg i Miljørådet (ENVI) op flere gange årligt. Her drøfter medlemslandenes miljøministre sager på den miljøpolitiske dagsorden i EU og vedtager nye EU-retsakter.

Inden et rådsmøde fremlægger den danske minister for Grøn Trepart dagsordenen for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Ministerrådet har et skiftende formandskab for hvert halve år, og Danmark overtager formandskabet i anden halvdel af 2025

På landbrugsområdet forelægger fødevareministeren dagsordenen før landbrugsministermøder. Materialet forberedes på baggrund af udkast fra SGAV.

EU’s miljø- og landbrugspolitik

EU’s miljøpolitik er fastlagt i miljøpolitiske handlingsprogrammer, som udstikker kursen for kommende lovforslag samt mål for EU's miljøpolitik. EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet vedtog i 2022 det ottende miljøhandlingsprogram. Miljøhandlingsprogrammet har seks mål:

  • At opnå klimamålene for 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050
  • At fremme tilpasning til klimaforandringer
  • At fremme en cirkulær økonomi
  • At forfølge en ambition om nulforurening
  • At fremme og beskytte biologisk mangfoldighed
  • At reducere miljømæssige konsekvenser i produktion og forbrug.

EU's fælles landbrugspolitik blev lanceret i 1962. Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-27 trådte i kraft den 1. januar 2023. Som noget nyt skal medlemslandene udarbejde nationale planer, der beskriver deres implementering af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP). Planen dækker både den direkte landbrugsstøtte og støtten til landdistrikterne. Planen skal bl.a. sætte overordnede mål og vise, hvordan landbrugspolitikken bidrager til indfrielsen af EU’s miljø- og klimamål. EU's fælles landbrugspolitik har til formål at: 

  • Støtte landbrugerne og forbedre landbrugets produktivitet og derigennem sikre en stabil forsyning af fødevarer til overkommelige priser til gavn for forbrugerne
  • Sikre, at landbrugerne i EU har en rimelig indkomst og levestandard
  • Hjælpe med at tackle klimaforandringer og understøtte en bæredygtig udvikling af landbruget
  • Bevare landdistrikter og landskaber i hele EU.

Hvad er en EU-retsakt?

EU's love kaldes for retsakter. Retsakter bliver vedtaget i ministerrådet og i Europa-Parlamentet. En retsakt kan for eksempel være en forordning, et direktiv eller en afgørelse.

Væsentlige retsakter som ministeriet er ansvarlig for

Ministeriet er bl.a. ansvarlig for at forvalte:

  • Vandrammedirektivet
  • Habitatdirektivet
  • Naturgenopretningsforordningen
  • Nitratdirektivet
  • Afskovningsforordningen
  • EU’s landbrugspolitiske reguleringer