Artsforvaltning

Foto: Naturstyrelsen

I Danmark understøttes natur og biodiversitet igennem målrettet forvaltning af vilde dyre- og plantearter. Gennem beskyttelse, overvågning og regulering bevares biodiversiteten og understøttes økosystemernes naturlige udvikling.

Beskyttede arter

Danmark har en række nationale og internationale forpligtelser til at beskytte visse arter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Dette sker på baggrund af EU's habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv samt nationale lovgivning, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven, og en række bekendtgørelser. Beskyttede arter omfatter bl.a. stor vandsalamander, birkemus og vilde fuglearter såsom havørn og rød glente.

 

  • Beskyttelse af bilag IV-arter:

    • Bilag IV-arter er de arter, der fremgår af EU´s habitatdirektiv bilag IV. Det er forbudt forsætligt at indfange eller dræbe bilag IV-arter. Der er også forbud mod at opbevare, transportere, handle, bytte, udbyde, overdrage, konservere eller at udstille bilag IV-arter.
    • De steder, hvor dyrene yngler og opholder sig for eksempelvis at overvintre er også beskyttede. Det kan blandt andet være hule træer, hvor flagermus opholder sig eller ynglevandhuller og kvas for padder.
  • Beskyttelse af vilde fugle:

    • For vildtlevende fugle gælder beskyttelsesbestemmelser, som fremgår af fuglebeskyttelsesdirektivet.
    • Der er bl.a. et forbud mod forsætligt at indfange eller dræbe fugle og at besidde levende fugle. Der er også forbud mod at handle, transportere med henblik på handel, opbevare med henblik på handel, udbyde, konservere eller at udstille fugle. Der er dog undtagelser blandt andet for fuglearter, som det er tilladt at jage.

Invasive arter

Invasive arter, dvs. arter som ikke er hjemmehørende i Danmark og er til skade for natur- og biodiversitet, udgør en stigende trussel mod den danske natur, da de kan fortrænge hjemmehørende arter og ændre økosystemernes balance. Eksempler på invasive arter i Danmark inkluderer rynket rose, signalkrebs og vaskebjørn.

Invasive arter er reguleret i EU-forordningen om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter samt bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter. Reglerne fastsætter rammerne for indsatsen mod invasive arter.

 

De invasive artslister

  • EU-listen (88 arter)
  • Den nationale liste (13 arter)

EU-listen over invasive arter på udstedes i medfør af forordningen og denne fastsætter hvilke arter som betragtes som invasive på EU-niveau. Hvis en art forbydes på EU-niveau, er det forbudt at indføre, avle, transportere, markedsføre og udveksle arten på EU-plan. Den danske liste udarbejdes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med henblik på at fastsætte den danske forvaltning af bekæmpelse af de invasive arter.  

Udover ovenstående lister findes en liste på dette link over arter som opfører sig invasivt i Danmark.

Du kan læse mere om invasive arter på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside her:

Den Danske Rødliste

Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller er i frem- eller tilbagegang.

Formålet med at udarbejde en dansk rødliste er at skabe et grundlag til at vurdere, hvor truede de enkelte arter er hver for sig, den aktuelle status for de danske arter som helhed, og hvordan mangfoldigheden af arter udvikler sig i Danmark. Rødlisten er derfor et væsentligt redskab, når man ønsker at vurdere, hvordan det står til med Danmarks biodiversitet.

Rødlisten baserer sig på vurderinger foretaget af nationale eksperter efter internationale kriterier og detaljerede retningslinjer udarbejdet af International Union for Conservation of Nature (IUCN, se afsnit om rødlistemetoderne). Samlet set giver IUCN's kriterier og retningslinjer mulighed for at lave ensartede og objektive vurderinger af arternes risiko for at uddø.

Du kan læse mere om Den Danske Rødliste på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside her: