Skove og skovbrug

Ministeriet for Grøn Trepart administrerer tilskudsordninger til privat skovrejsning. I 2025 åbner en ny tilskudsordning til privat skovrejsning, som en central del af skovrejsningsindsatsen med Aftale om et Grønt Danmark. Med tilskudsordningen kan der søges tilskud til rejsning af skov som både urørt skov og almindelig skovdrift.

Find flere oplysninger om tilskud til privat skovrejsning her.

Naturstyrelsen rejser og forvalter de statsejede skove. En del af skovene drives med naturnær skovdrift, hvor produktionen af træ sker under særlige hensyn til biodiversiteten. Andre skove forvaltes som urørt skov uden skovdrift, hvor naturen har frie rammer til at udfolde sig.

Det blev med Aftale om et Grønt Danmark besluttet, at der skal rejses 20.000 hektar ny statslig urørt skov frem mod 2045. De nye urørte skove vil blive rejst i områder, hvor skoven bidrager til at beskytte drikkevandet. Skovene placeres også tæt på byerne, så flest muligt har kort distance til at nyde adgangen og mulighederne for friluftsliv i skovene. Skovrejsningen foregår ved statslige opkøb, som sker gennem frivillige samarbejder med lodsejere, kommuner og vandværker.

Læs mere om de statslige skovrejsningsprojekter her.

Skovloven har til formål at bevare de danske skove, at fremme bæredygtig drift af skovene og medvirke til at forøge skovarealet. Vejledningen for skovloven udstikker retningslinjer for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs administration af skovloven og fredskovspligten.

Begrebet fredskov blev indført for over 200 år siden med Fredskovsforordningen fra 1805. Hensigten var dengang at sikre en holdbar forsyning af træ, som længe havde været kritisk. Danmark var på daværende tidspunkt kun dækket af ca. 4 % skov – det er steget til ca. 15 % i dag. I dag er ca. 70% af det samlede danske skovareal fredskov. Det inkluderer bl.a. alle statsskovene og offentligt ejede skovarealer. Reglerne om fredskov følger af skovloven. Ifølge skovloven skal fredskovspligtige arealer blive ved med at være skov. Ejerne af de fleste private skove og alle offentlige skove er forpligtet til at anvende fredskovspligtige arealer til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om bæredygtig skovdrift.

Læs mere om skovloven her.

Skovrådet er et rådgivende udvalg, der er nedsættes af ministeren for Grøn Trepart i henhold til § 47 i Skovloven. Skovrådet har til opgave, at: 

1. rådgive ministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove

2. afgive udtalelser til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene eller lovens administration

3. følge udviklingen i skovene og lovens administration.

Formanden udnævnes af ministeren for Grøn Trepart. Rådet skal i øvrigt bestå af medlemmer, der udnævnes af ministeren for Grøn Trepart efter indstilling fra myndigheder, foreninger og organisationer med interesse inden for lovens område.

Læs mere om Skovrådet, herunder rådets udtalelser og mødereferater her.

Den Danske Klimaskovfond (Klimaskovfonden) er vedtaget ved lov af et enigt Folketing i 2020 for at sætte fart på klimaindsatsen. Fonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Ministeriet for Grøn Trepart med en selvstændig bestyrelse. Ministeriet samarbejder løbende med Klimaskovfonden og fører ligeledes tilsyn med fondens aktiviteter.

Den danske Klimaskovfond skal fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder. Klimaskovfonden skal med andre ord accelerere naturens egne metoder til at opfange og lagre drivhusgasser og dermed understøtte Danmarks klimamål. 

Klimaskovfonden giver dermed danskerne mulighed for klimahandling gennem bidrag til fonden, og vi arbejder målrettet for at løfte den grønne dagsorden gennem skov- og lavbundsprojekter på tværs af Danmark, hvor alle kan glæde sig over mere natur, bedre biodiversitet og renere drikkevand – ud over en målbar reduktion af drivhusgasser.

Læs mere om Klimaskovfonden her.

Ministeriet for Grøn Trepart arbejder i EU og internationale fora for at fremme beskyttelse og bæredygtig drift af skove. Det sker blandt andet via arbejdsgrupper i rådet i EU, herunder arbejdsgruppen om skove, som forbereder forhandlingsoplæg for EU og medlemsstaternes fælles deltagelse i globale skovfora som fx FN’s skovforum, UNFF, og FAO’s skovkomite COFO.

Skovgruppen drøfter tillige EU’s tilgang til partnerskabsaftaler med tømmerproducerende om at styrke håndhævelsen af love om skove og sikre dokumentation for at EU’s importerede trævarer hidrører fra lovligt fældet træ (FLEGT-partnerskabsaftaler). Dertil kommer forhandlinger, vedtagelse og håndhævelse af øvrig skovrelevant EU-regulering, herunder EU’s forbud imod handel med ulovligt fældet træ (EUTR) og en ny forordning om skovrydning og skovforringelse (EUDR), der stiller udvidede krav til handlede trævarer og udvider gruppen af omfattede produkter til landbrugsråvarer, der kan være forbundet med skovrydning. Aktuelt forhandles der i EU et nyt forslag til en forordning om overvågning af skove i EU.

Også på naturområdet er der EU-regulering, der har betydning for skovene og som Ministeriet for Grøn Trepart bidrager til forhandlinger om og implementering af. Det gæler bl.a. EU’s habitatdirektiv og en nyligt vedtagen forordning om naturgenopretning.