Skove og skovbrug

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd administrerer tilskud til privat skovrejsning. I 2025 åbnede en ny tilskudsordning til privat skovrejsning. Med tilskudsordningen kan der søges tilskud til rejsning af skov som både urørt skov og almindelig skovdrift.

Find flere oplysninger om tilskud til privat skovrejsning her.

Naturstyrelsen rejser og forvalter de statsejede skove. En del af skovene drives med naturnær skovdrift. Her sker produktionen af træ under særlige hensyn til biodiversiteten. Andre skove forvaltes som urørt skov uden skovdrift, hvor naturen har frie rammer til at udfolde sig.

Der skal med den grønne trepart rejses 20.000 hektar ny statslig urørt skov frem mod 2045. De nye urørte skove vil blive rejst i områder, hvor skoven beskytter drikkevandet. Skovene placeres også tæt på byerne, så flest mulige har kort distance til friluftsliv i skovene. Skovrejsningen foregår ved statslige opkøb, som sker gennem frivilligt samarbejder med lodsejere, kommuner og vandværker.

Læs mere om de statslige skovrejsningsprojekter her.

Skovloven har til formål at bevare de danske skove, at fremme bæredygtig drift af skovene og medvirke til at forøge skovarealet. 

Begrebet fredskov blev indført for over 200 år siden med Fredskovsforordningen fra 1805. Hensigten var at sikre en holdbar forsyning af træ. Danmark var dengang kun dækket af ca. 4 pct. skov – det er steget til ca. 15 pct. i dag.

I dag er ca. 70 pct. af det samlede danske skovareal fredskov. Det inkluderer bl.a. alle statsskovene og offentligt ejede skovarealer. Reglerne om fredskov følger af skovloven. Ifølge skovloven skal fredskovspligtige arealer blive ved med at være skov. Ejerne af de fleste private skove og alle offentlige skove er forpligtet til at anvende fredskovspligtige arealer til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om bæredygtig skovdrift.

Læs mere om skovloven her.

Skovrådet er et rådgivende udvalg, der nedsættes af ministeren for natur og dyrevelfærd i henhold til § 47 i Skovloven. Skovrådet har til opgave, at: 

1. Rådgive ministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove

2. Afgive udtalelser til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene eller lovens administration

3. Følge udviklingen i skovene og lovens administration.

Formanden udnævnes af ministeren for natur og dyrevelfærd. Rådet består derudover af medlemmer, der udnævnes af ministeren for natur og dyrevelfærd efter indstilling fra myndigheder, foreninger og organisationer med interesse inden for lovens område. Styrelsen for Grøn Arealomlægning sekretariatsbetjener skovrådet.

Læs mere om Skovrådet, herunder rådets udtalelser og mødereferater her.

Den Danske Klimaskovfond (Klimaskovfonden) er vedtaget ved lov af et enigt Folketing i 2020 for at sætte fart på klimaindsatsen. Fonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med en selvstændig bestyrelse. Ministeriet samarbejder med Klimaskovfonden og fører tilsyn med fondens aktiviteter.

Den Danske Klimaskovfond fremmer og finansierer omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder. Det skal accelerere naturens egne metoder til at opfange og lagre drivhusgasser og dermed understøtte Danmarks klimamål. 

Læs mere om Klimaskovfonden her.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd arbejder i EU og internationale fora for at fremme beskyttelse og bæredygtig drift af skov. 

Derudover deltager vi i forhandlinger, vedtagelse og håndhævelse af andet skovrelevant EU-regulering. 

Også på naturområdet er der EU-regulering, der har betydning for skovene og som Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd bidrager til. Det gælder bl.a. EU’s habitatdirektiv og en forordning om naturgenopretning.