Private fondes, virksomheders, mfl. rolle i arealomlægningen

Foto: Naturstyrelsen

Ministeriet for Grøn Trepart er optaget af, at få skabt rammer, som gør det muligt for private fonde, virksomheder, m.fl. at bidrage til den store arealomlægning, som vi står overfor med implementeringen af Grøn Trepart.

Genopretningen af naturen og biodiversiteten i Danmark vil tage tid og kræve mange ressourcer. Både offentlig og privat finansiering bidrager allerede, men der er brug for at gøre mere.

Der er behov for at understøtte omfang og tempo i arealomlægningen, en sikring af natur og biodiversitet i arealomlægningen og for at sikre mere sammenhængende natur på den lange bane.

Jf. aftale om implementering af et Grønt Danmark, er ministeriet er ved at undersøge, hvordan der kan være god og let adgang for opkøb og omlægning af landbrugsjord til natur. Derfor gennemføres en analyse af barrierer for øvrige aktørers (fx fonde og private) opkøb og omlægning af landbrugsjord til natur.