Det internationale miljøsamarbejde

Foto: Colourbox

Ministeriet arbejder for at fremme natur og miljø i internationale fora.

FN - De forenede Nationer

FN (Forenede Nationer) er med 193 medlemslande verdens største mellemstatslige samarbejdsorganisation. FN udsteder ikke love, men bidrager til at formulere politikker i sager, der har betydning for os alle, for eksempel inden for miljø, klima og menneskerettigheder.

Miljø og udvikling har været et centralt arbejdsområde for FN siden UNESCO’s første konference om rationel udnyttelse og beskyttelse af naturen i 1968 i Paris og senere Stockholmkonferencen i 1972. Konferencerne er siden blev fulgt op med internationale aftaler, mål og principper for bæredygtig udvikling, blandt andet ved Rio-konferencen i 1992 og ved efterfølgende konferencer. I 2015 blev Verdensmålene for bæredygtig udvikling vedtaget i FN

Ministeriet og ministeren deltager i forskellige FN-fora for at påvirke de beslutninger, som der træffes her. Ministeriet arbejder især for at fremme de grønne verdensmål og for at skabe en bedre global og strategisk miljøforvaltning, hvor det sikres, at konventioner, der er vedtaget, bliver overholdt.

Indgåelsen af internationale miljøaftaler i form af traktater eller konventioner har stor betydning for ministeriets arbejde og for udviklingen af både dansk og global miljøpolitik. I de fleste internationale fora forhandler EU på vegne af Danmark og FN-medlemslandene.

FN’s miljøgeneralforsamling er ansvarlig for at koordinere FN’s politikker ift.

Ministeriet er ansvarlig for en række internationale konventioner. Dette er bl.a.

  • Konventionen om biologisk mangfoldighed. Biodiversitetskonventionen varetager bevaring af biologisk mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af denne. 
  • Ramsar-konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. 
  • CITES-konventionen om handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter.

Nordisk ministerråd

Nordisk Ministerråd består af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Her mødes ministeren for grøn trepart med kollegaer i Nordisk Ministerråd i gruppen for Miljø og Klima, hvor der drøftes miljøpolitiske emner.

Det politiske samarbejde skal blandt andet bidrage til, at Norden i 2030 er verdens mest bæredygtige region. I den forbindelse samarbejder de nordiske lande for eksempel om konkrete projekter inden for cirkulær økonomi, naturbaserede løsninger, hav og klima.

I Nordisk Råd deltager Ministeriet for Grøn Trepart blandt andet i styregrupper for at understøtte fællesnordiske initiativer og anbefalinger til globale forhandlinger.

OECD - Den økonomiske samarbejds- og udvekslingsorganisation 

OECD (The Organisation for Economic Co-operation and Development) er et forum for vidensdeling og for produktion af viden.

OECD er ansvarlig for at udvikle omfattende viden om effektive miljøpolitiske strategier og læring mellem landene. 

En af organisationens kerneopgaver er at vurdere medlemslandenes miljøindsatser, herunder en vurdering af hvor effektive forskellige miljøpolitiske tiltag er i forhold til omkostningerne.

OECD er endvidere ansvarlig for et omfattende arbejde ift. at fremme bæredygtige landbrugspolitikker.

Rigsfællesskabet

På natur- og miljøbeskyttelsesområdet forhandler Rigsfællesskabet generelt i internationale sammenhænge på vegne af Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis der skal tiltrædes internationale aftaler, kræver det dog accept fra både Grønland og Færøerne, hvis aftalen også vedrører dem. Rigsfælleskabet har dog mulighed for at tage et såkaldt territorialt forbehold, hvis aftalen tillader det. Det betyder for eksempel, at Danmark kan vælge at tiltræde en aftale, mens Grønland undlader at gøre det.

På grund af særlige nationale, historiske og geografiske forhold har Færøerne og Grønland en omfattende grad af selvstyre på natur- og miljøområdet. Færøernes hjemmestyre har siden 1948 sat rammerne for natur- og miljøbeskyttelsen i Færøerne.

Grønlands Selvstyre har ligeledes selv haft ansvaret for naturbeskyttelse i Grønland siden indførelsen af hjemmestyret i 1979. Grønland har desuden haft ansvaret for landmiljø siden 1989 og havmiljø ud til tresømilegrænsen siden 1993. Havmiljøet uden for tresømilegrænsen og i resten af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland er reguleret af dansk lov. Det gælder dog ikke aktiviteter knyttet til råstofområdet, inklusive olieefterforskning, hvor Grønland bestemmer.

Rigsfællesskabet deltager i det internationale samarbejde i Arktisk Råd. 

Arktisk Råd er det primære forum for arktiske anliggender, hvor medlemslandene samarbejder om de udfordringer, som de arktiske egne står overfor, eksempelvis med hensyn til miljø, klima og bæredygtig økonomisk udvikling.

Arktisk Råd har otte medlemslande:

  1. Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne),
  2. USA,
  3. Canada,
  4. Island,
  5. Norge,
  6. Sverige,
  7. Finland og
  8. Rusland.

Derudover deltager seks oprindelige arktiske folks organisationer permanent i rådets arbejde, ligesom en række andre lande, NGO’er og organisationer har observatørstatus i rådet.