I Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som blev indgået i oktober 2021, blev aftalepartierne enige om, at der skulle gennemføres en evaluering, også kaldet “Second Opinion”, af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen med inddragelse af blandt andet internationale forskere.
Rapporten peger på, at den danske tilgang til opgørelse af kvælstofindsatsbehovet generelt er robust. De internationale eksperter har peget på et vist handlerum, hvorfor rapporten beskriver tre scenarier for fastlæggelse af mål for god tilstand. De tre scenarier er alle i overensstemmelse med vandrammedirektivet og peger alle tre på et betydeligt reduktionsbehov for kvælstof sammenlignet med i dag. Det fremgår også af rapporten, at vandrammedirektivet indebærer, at en del af de danske mål omfatter at sammenholde dem med vores nabolandene, Sverige og Tyskland.