Miljøpåvirkning fra landbruget

Foto: Colourbox

Næringsstoffer fra landbruget påvirker det nærliggende miljø, både i luften, vandet og i naturen. Ministeriet for Grøn Trepart arbejder for at nedbringe udledninger af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet.

Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande. De mange landbrugsarealer påvirker det omkringliggende miljø, blandt andet når landbruget gøder markerne. Gødning indeholder næringsstoffer, som kan ende i vandmiljøet, hvor det kan skabe ubalance og skade dyr og planter. Derfor arbejder Ministeriet for Grøn Trepart for at nedbringe udledningerne fra landbruget til eksempelvis søer, vandløb og kystvande.

Hvorfor belaster for mange næringsstoffer vandmiljøet?

Gødning indeholder næringsstoffer, såsom kvælstof og fosfor, som er nødvendige for at producere afgrøder.

Næringsstofferne er i sig selv ikke skadelige, men i for store mængder kan de forstyrre balancen i det omkringliggende miljø. Det kan eksempelvis ske, når der falder meget regn, hvor næringsstofferne fra markerne bliver udvasket til vandmiljøet.

Når næringsstofferne ender i vandmiljøet, kan der opstå iltsvind. Iltsvind opstår fordi, næringsstoffer giver næring til alger, der vokser i løbet af foråret og sommeren. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes. Det er en proces, der forbruger meget ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt, så dyr og organismer ikke kan overleve i vandet.

Læs mere om iltsvind hos Styrelsen for Grønarealomlægning og Vandmiljø her: Link

Ministeriets rolle 

Ministeriet for Grøn Trepart opgør omfanget af næringsstoffer, som skal reduceres i vandmiljøet og arbejder for at nedbringe udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet ved at mindske den mængde af næringsstoffer, der bliver brugt i landbruget. Det sker gennem vandplanlægningen og implementeringen af Aftale om et Grøn Danmark, hvor en ny regulering af kvælstof er under udvikling med henblik på implementering i 2027. Der er blandt andet også vedtaget regler om gødskning og efterafgrøder i Vandområdeplanerne og i Landbrugsaftalen. 

Kommunerne arbejder også for at nedbringe udledning af næringsstoffer. Derfor anvender kommuner virkemidler, såsom etablering af vådområder og skovrejsning, som kan hjælpe med at optage og tilbageholde næringsstoffer, inden de når ud i vandmiljøet. Disse tiltag skal føre til en bedre tilstand i vandløb, søer og kystvande og samtidig sikre, at flere dyr og fisk kan leve i vores vandmiljø.

EU sætter rammerne for dansk vandpolitik

Landbrugets påvirkning af vandmiljø er reguleret ens i EU. Formålet med reguleringerne er at begrænse næringsstoffer og miljøfarlige, forurenende stoffers påvirkning af vandmiljøet, så man opnår et godt vandmiljø i fjorde, kystvande og i åbne farvande.

EU’s vandrammedirektiv og EU’s nitratdirektiv sætter målene for, hvordan vi opnår gode tilstande i vores vandmiljø. I Danmark er målet at opfylde EU-målene gennem de statslige vandområdeplaner.

Halveret udledning af næringsstoffer siden 1990’erne

Der er allerede gjort meget for at mindske belastningen af havmiljøet fra næringsstoffer, som kvælstof og fosfor. Indsatserne i Vandmiljøplan I, II og III (1987-2008) har sammen med vandområdeplanerne og EU's vandrammedirektiv medvirket til, at kvælstof- og fosforbelastningen næsten er halveret siden 1990. Ministeriet for Grøn Trepartarbejder for at nedbringe belastningen yderligere, så vandmiljøet opnår en god tilstand uden for store mængder næringsstoffer i vandet.

Senest opdateret 17-03-2025

Læs mere

Vandområdeplaner

Læs statens nuværende og tidligere handleplaner for et bedre vandmiljø på Miljøstyrelsens hjemmeside: Link 

EU's Vandrammedirektiv 

Læs om EU's vandrammedirektiv på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside: Link