Grønne proteiner og grøn bioraffinering

Foto: Colourbox

Danmark skal producere flere grønne proteiner. Ministeriet for Grøn Trepart arbejder på at styrke indsatsen for grønne proteiner, der skal bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion.

Hvorfor grønne proteiner?

Når Danmark skal producere flere grønne proteiner er det bl.a. for at mindske landbrugets afhængighed af importeret soja til husdyrfoder. Produktionen af soja kan føre til skovrydning i andre lande, hvilket frigiver store mængder CO2 til atmosfæren. Erstatning af sojaprotein med dansk producerede grønne proteiner skal bidrage til at reducere det globale klimaaftryk af dansk landbrug. 

Hvad er grønne proteiner?

Grønne proteiner er proteinkilder, der produceres med et lavere klima- og miljøaftryk sammenlignet med oprindelige proteinkilder som importeret soja og kød til fødevarer. Produktionen sker også i højere grad under hensyntagen til natur og biodiversitet. Lovende danske grønne proteinkilder er græsprotein, insekter, tang og bælgplanter såsom hestebønner og ærter.

Som en del af Aftale om implementering af et grønt Danmark skal der identificeres mulige virkemidler og redskaber, der kan reducere import af soja yderligere og styrke anvendelsen af danskproduceret protein.

Desuden skal grønne proteiner anvendes til at fremstille sunde og bæredygtige fødevarer til mennesker. Det gælder grønne plantebaserede proteiner såsom bælgfrugter og andre proteiner, som er mere klimavenlige og bæredygtige end animalske proteiner.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark blev der afsat i alt 420 mio. kr. i 2025-2030 til Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden), som du kan læse mere om her på dette link. Det er i tillæg til de i alt 628 mio. kr. der allerede er afsat i øvrige sammenhænge. Dermed støttes projekter inden for plantebaserede fødevarer med over 1 mia. kr. de kommende år.

Med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark blev der yderligere afsat 15 mio. kr. til øvrige indsatser til fremme af plantebaserede fødevarer. Aftalepartierne er enige om, at Danmark skal arbejde for en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Grøn bioraffinering

Øget dansk produktion af grønne proteiner hænger bl.a. sammen med grøn bioraffinering. Grøn bioraffinering er bearbejdning af grøn biomasse, såsom græs eller bladgrønt, til andre produkter med højere værdi. Et eksempel er bioraffinering af græs til græsprotein. Her presses den nyhøstede græs hvorefter proteinerne udfældes fra den pressede masse og centrifugeres til et proteinkoncentrat. Herved er biomassen græs opgraderet til græsprotein. Græsprotein kan erstatte importeret sojaprotein til husdyrfoder, og medvirke til ambitionen om en større national forsyning af proteiner.

Bioraffinering, herunder grøn bioraffinering, er en del af bioøkonomien, som er et område regeringen arbejder på at løfte, for at udnytte vores bioressourcer bedst muligt og fortrænge fossile produkter for at få en klimaeffekt. Læs mere om arbejdet med bioøkonomi her.

Ministeriets arbejde

Ministeriet for Grøn Trepart arbejder sammen med Fødevareministeriet om at styrke indsatsen for at producere flere grønne proteiner i Danmark. Til at understøtte Regeringens vision lancerede Fødevareministeren i december 2023 en Strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker, som du kan læse mere om på dette link. Med Proteinstrategien bliver der sat fokus på at øge dansk produktion af grønne proteiner gennem tre veje:

  1. Grøn bioraffinering
  2. dyrkning af proteinrige afgrøder og
  3. fremme af nye proteinkilder, såsom insekter og tang.

Der blev endvidere afsat midler til forskning og udvikling, som kan bane vejen for mere velsmagende og klimavenlige proteiner til fødevarer.

Som del af Aftale om implementering af et grønt Danmark skal Ministeriet for Grøn Trepart senest i 2027 gøre status for implementering af EU’s kommende skovrydningsforordning (som du kan læse mere om på dette link), import af soja og udbredelse af græsprotein i Danmark, herunder i forhold til nedbringelse af Danmarks globale klimaaftryk. Som led heri skal der gennemføres en analyse for at identificere mulige virkemidler og redskaber, der kan reducere import af soja yderligere og styrke anvendelsen af danskproduceret protein. Resultatet af dette arbejde skal drøftes blandt aftalepartierne.